Plakater til Frederiksborg Kammerkor II (2014-)

Design af plakater til kammerkorets koncerter. Plakaterne spænder over mange forskellige stilarter som afspejler de forskellige stilarter i musikken.

< Bachs H-moll-messe
Teksten i værket omhandler Jesu liv og lidelseshistorie og skulle opføres omkring påske, så jeg fandt det derfor passende at lade plakaten bygge op omkring to stærke symboler for højtiden: tornekronen og korset.

<< Fransk kormusik 
Værkerne spænder tidsmæssigt over flere hundrede år, så den væsentligste fællesnævner er, at det er franske komponister. Derfor har jeg taget udgangspunkt i en af sangene: Trois beaux oiseaux du Paradis (Ravel); et af versene lyder i engelsk oversættelse:

The first was bluer than Heaven’s blue
(My belov’d is to the fighting gone)
The second white as the fallen snow
The third was wrapt in bright red glow.

 

 

< Mozarts Requiem
Et requiem er et værk, bygget over de kirkelige tekster, der bruges ved en dødsmesse, dvs. teksterne kredser om døden og opstandelsen. I min plakat har jeg symboliseret dette ved blomster i forskellige grader af forfald, svævende imellem himmel og jord …

<< English in Music – Music in English.
Koncerten spænder over musik fra renæssancen til i dag, så jeg har fokuseret på at lade teksten tale for sig selv og har skabt hvad jeg forstår ved et klassisk (engelsk) udtryk med smuk skrift og typografiske detaljer som uncialer. Renæssancen var en farverig tid, også bogstaveligt talt, ligesom nutiden, så jeg har brugt den orange farve til at skabe varme og glød omkring det hele!