Logodesign til Gøsselskolen
Hvad er Gøsselskolen?
Gøsselskolen tilbyder et efteruddannelseskursus med baggrund i bevægelsespædagogen Astrid Gøssel og komponist og musikpædagog Bernhard Christensens arbejdsmetoder og idégrundlag. Skolen tager udgangspunkt i barnet, der hvor det er, i legen, i det skabende, og i barnets naturlige rytmisk-motoriske bevægelsesform. At improvisere og eksperimentere er nøgleord i undervisningen. https://www.goessel.dk/#Skolen
Logoet skal derfor både spejle det legende og livlige, som er skolens fokus samt vise, at der er tale om en seriøs uddannelse med form og struktur.
Bomærket – cirklen af farvede cirkler i forskellig størrelse – mimer både den individualitet og det fællesskab og struktur, som skolen dyrker. Selve logotypen er holdt i en humanistisk grotesk, en skrift med bløde former, og igen er både det legende og det stramme afspejlet i de ‘hoppende’ cirkler med bogstaver.
Se andre logoer og visuel identitet fra Westdesign her: https://westdesign.dk/visuel-identitet